Ovennævnte er slutkommentaren fra arktiklen “Educational Blogging” af Stephen Downes. Blandt artiklens pointer er, at når “90% af vores læring er uformel”, så er “The blogging process just closer to the way we learn outside of school”. (Downes 2004).
Det essentielle i blogging er ifølge Downes at “blogging isn’t really about writing at all; that’s just the end point of the proces…..blogging is about, first, reading” (Downes 2004).
Som et værktøj til undervisningen er bloggen interessant fordi den ifølge Downes giver studerende en mulighed for a) refleksion, b) forfølge et emne over tid og c) engagere tilhørere og læsere i en substantiel diskussion, der leder til yderligere skriftsprog og refleksion/tænkning (Downes 2004).
En klar udfordring for blogging i undervisningen er at når blogging bliver en skoleopgave, så blogger de studerende for én publikummer - underviseren. Og når undervisningen slutter, slutter bloggen (Downes 2004) Med Downes ord: Students drop blogging like wet cement”.
Men hvorfor taber de så cementen?
Downes angiver en af forklaringerne som den traditionelle curriculum-tænkning,(Downes 2004), hvor underviseren tildeler blogging som skriveopgave i stedet for at tildele opgaven blogging som refleksion, med det primære mål først at læse og derefter skrive om det læstes formål og betydning (Downes 2004).
I det lys opnår den studerende ikke ejerskab, da han/hun ikke kan være meddesigner af deres egen læreproces. (Andreasen og Nielsen 2013, Dahl 2008). Illeris ville måske konkluder at der “ikke havde været aktiv og deltagerorienteret læring” (Illeris, 1999), og Dewey kunne måske have anført, at der manglede et demokratisk aspekt (Dewey 1916) og derfor blev læringsaktiviteten ikke meningsfuld for den studerende.
Kunne PBL hjælpe:
Der er måske hjælp at hente i tankegangen fra PBL, hvor problemstillingen er en del af den studerendes læreproces fra starten og ikke venter til efter curriculum-input (Andreasen og NIelsen 2013).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar